Booking og praktisk information

Jeg ønsker at skabe rolige og trygge rammer for dit besøg hos Barefoot Balance.
Her finder du praktisk information om booking, afbud og behandling.

Ved første konsultation afsætter jeg lidt ekstra tid, så vi kan tale om dine ønsker, udfordringer og eventuelle helbredsmæssige forhold.
Samtalen giver mig mulighed for at tilrettelægge et behandlingsforløb, der passer til netop dig og dine behov.

Du kan nemt booke din tid online via mit bookingsystemet.
Når du har booket en tid, modtager du automatisk en bekræftelse samt en påmindelse inden din behandling.
Har du spørgsmål inden din første behandling, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Betaling sker efter endt behandling via Mobile Pay.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).

Klinikken er indrettet i rolige omgivelser i mit private hjem, hvor jeg har et separat behandlingslokale. Her kan du være i fred og ro under hele behandlingen – ingen vil komme ind i lokalet, mens vi er i gang.
Der er adgang til toilet, og jeg gør mig umage for at skabe en tryg og afslappet atmosfære, hvor du kan føle dig velkommen og godt tilpas fra det øjeblik, du træder ind ad døren.

Hvis du bliver forhindret i at komme, beder jeg dig melde afbud senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves det fulde beløb for behandlingen.
Reglen er ikke lavet for at være besværlig, men fordi tiden er reserveret særligt til dig, og det ofte er svært at tilbyde tiden til andre med kort varsel.

Børn er meget velkomne hos Barefoot Balance.
Behandlingen tilpasses altid barnets alder, behov og tempo.

Ved behandling af børn og unge aftaler vi sammen, hvordan forælderen deltager. Nogle børn ønsker en forælder med under hele behandlingen, mens andre slapper bedst af alene. Vi finder den løsning, der skaber mest tryghed, dog skal en forælder gerne med første gang.
Det vil være en fordel for mig at have en kort intro til et barn enten på telefon eller mail, forud for samtalen, så snakken ikke skal gå henover barnet første gang.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du være berettiget til tilskud. Mulighed for tilskud

Hvis du har en sundhedsforsikring, anbefaler jeg, at du undersøger dine forsikringsvilkår på forhånd. Flere forsikringsselskaber yder tilskud til zoneterapi.

Det, vi taler om under behandlingen, behandles naturligvis fortroligt.
Eventuelle person- og helbredsoplysninger opbevares sikkert og behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i klinikkens privatlivspolitik.

Zoneterapi er et supplement til det etablerede sundhedsvæsen og erstatter ikke lægelig undersøgelse, behandling eller ordineret medicin. Ved alvorlige eller vedvarende symptomer bør du altid kontakte egen læge.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Barefoot Balance
Telefon: +45 3096 0036
E-mail: info@BarefootBalance.dk

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i klinikken.